Kundeservice Gruppen A/S har i samarbejde med KMD løst en spændende opgave for Grønlands Selvstyre og de nyligt sammenbragte 4 kommuner i Grønland. Opgaven var at få medarbejdere, der er ansat i borgerservice trænet og motiveret til, at yde en professionel og kompetent borgerservice i forbindelse med etablering af 80 borgerservice centre i Grønland.
Repræsentanter for medarbejdere fra de 80 kommende borgerservicecentre har været samlet i Nuuk, Qaqortog i syd og Illulissat, nord for polarcirklen. Kundeservice Gruppen A/S har stået for at udvikle materiale og undervise medarbejderne og gøre dem til forbilledlige ambassadører for projekt: Bedre Borgerservice og træne dem i brugen af den digitale vidensportal: serviceportal.gl. Vidensportalen bygger på Talisma platformen og den giver de kommende servicemedarbejdere en unik mulighed for at kunne straksafklare borgerne i stedet for at sende borgeren videre rundt i det kommunale eller statslige system.
Indhold i uddannelserne
Kundeservice Gruppen har i undervisningen lagt vægt på at tilbyde en meget praksisnær undervisning, med fokus på deltagernes hverdag, hvorfor bl.a. ?in real life? træning i de tre kommuners Borgerservice Centre var en vigtig del af uddannelsesforløbene. Et andet kerneområde var præsentationen af og træning i serviceportalen, der er medarbejdernes kilde til informationer, der gør at de kan straksafklare borgerne.
Resultatet af forløbene har været en kombination af en øget viden om de kommunale områder, en større indsigt i at kunne yde en god service og ikke mindst en fantastisk gejst og engagement i projektet fra deltagerne og et håb og tro på, at fremtidens borgerservice i Grønland vil blive varetaget professionelt.
Baggrund for projektet
Baggrunden for projektet er ønsket fra både Selvstyret og kommunerne om, at etablere en sammenhængende og mere borgernær service med afsæt i borgernes hverdag. Kravet til mere effektive arbejdsgange, en højere grad af tilgængelighed og ikke mindst den geografiske udfordring på Grønland har foranledet et behov for at sætte gang i udviklingen og brugen af digitale løsninger. I første omgang fokuseret på knowledge management system (serviceportal), der sikrer at generalister uden dyb faglig viden inden for et kommunalt område, kan besvare de fleste af borgernes spørgsmål. Planen er, at der på sigt også etableres en borgerportal, hvor borgerne selv kan finde svar på de fleste spørgsmål og på den måde ikke behøver henvende sig personligt hos Selvstyret eller i kommunen.
Kontakt
Lise Barfod via mail eller på telefon 20 19 23 02 for yderligere information om projektet.